Technical Merino

Technical Merino er et teknisk stof udviklet specielt til sport og funktionel arbejdsbeklædning. Kombinationen af ​​merinould og polyester giver brugeren en høj komfort. 

Metervaren er sammensat af garn af høj kvalitet, strikket på de allerbedste strikmaskiner, farvet og efterbehandlet i henhold til de anvisninger, der kræves af kombinationen af ​​merinould og polyester. Technical Merino tilbyder desuden stoffer af 100% merinould i forskellige vægte og strikegenskaber.

Produktionen af metervaren foregår i Danmark med høj fleksibilitet, effektivitet og omhyggelig kontrol hele vejen igennem produktionen. Martello har stor erfaring med produktion af Technical Merino, vi syer typisk i øst Europa, det giver mulighed for en fleksibel, hurtig produktion, som er tæt på kunderne. Vi tilbyder i dag et stort udvalg af forskellige metervaretyper, vores bedst solgte er: Mesh, Pique, Double jersey og Fleece. 

 Technical Merino

Technical Merino indeholder 3 elementer:

Merinould er en 100% animalsk fiber, der stammer fra Merinofår. Merinould er fin og kendetegnes ved meget lange fibre med en brøkdel af diameteren på normale uldfibre. Merinould føles derfor let og meget blødt. Den vigtigste funktion ved Technical Merino er den hydrofobe (vandafvisende) overflade. Det betyder, at ulden er i stand til at transportere fugt næsten uden at absorbere den, dette skyldes det faktum, at en enkelt merinofiber indeholder op til 80% luft. Endvidere indeholder det enkelte garn mange uldfibre, som kan indeholde meget fugt, så det der ikke kan transporteres væk, absorberes uden at metervaren føles våd.

Merinould kan indeholde 35% fugt uden at fiberen føles våd og har evnen til at holde på varmen under fugtige forhold. Merinould regulerer temperaturen på en naturlig måde ved at transportere fugt væk fra kroppen. Når det er koldt, absorberer den tørre merinould fugt og starter en automatisk proces, der genererer opvarmning. Dette fænomen kaldes "sorptionsvarme". Når det er varmt, føles merinould koldere da det regulerer temperaturen ved fordampning. Vores krop bruger det samme princip, når vi transpirerer. 

Merinould har en naturlig resistens mod mikroorganismer, og produkterne kan derfor bruges flere dage uden at få en dårlig lugt. Forklaringen er, at merinofiberen er negativ ladet og har en overflade af skæl. Mikroorganismer, som er årsagen til dårlig lugt, trives meget godt på en glat og positiv ladet overflade, som er modsat af en merinouldfiber.

Polyester er vandabsorberende. Polyesterfiberen har en større overflade, der indeholder mere energi end merinouldfiberen, hvilket betyder, at fugtigheden søger væk fra merinoulden mod polyesteren. Den større polyester overflade giver fugten et større område at sprede sig i uden at stoffet føles vådt. Polyester har en meget høj tørringskapacitet og er løbende i stand til at absorbere fugten fra ulden/indersiden.

Farvning og efterbehandling af uld og polyester sammen er normalt en svær proces. Specielt udstyr og specielle processer bruges derfor til at opnå det allerbedste resultat. En korrekt efterbehandling af stoffet er derfor nødvendigt for at opnå fibrenes evne til at arbejde sammen og få det ønskede niveau af komfort og fugtighedskontrol. Vi bruger kun de bedste vandabsorberende blødgøringsmidler, der forbedrer fordampning, komfort og blød "handfeel" af produkterne.

Kombinationen af de 3 nævnte elementer i ét stof er en udfordring! Så kun korrekt omhyggelig forarbejdning gør at kvaliteten opnås. Metervaren er strikket med 100% merinould på indersiden og 100% polyester på ydersiden. 

Technical Merino er velegnet til aktiviteter med høj intensitet som løb, cykling, skiløb, klatring eller arbejdsfunktioner med skiftende aktivitetsniveau.